Skip to main content

Stort kadetresultat ved VM i Bulgarien

Jonas VM
Jonas Winterberg-Poulsen slutter som nummer 12 ved kadet VM 2017 (FOTO: Augusto Bizzi)

Kadet og junior VM var dårligt skudt i gang, før det lykkes Jonas Winterberg-Poulsen fra Fægteklubben Trekanten at opnå en af sæsonesn rigtig flotte resultater, idet han kæmpede sig til en super flot placering i top 16.
I top 16 kampen var Jonas meget tæt på at lukke kampen imod Ivan Troshin fra Rusland men tabte i en tæt og velfægtet kamp med cifrene 15-13. Troshin vandt næste kamp sikkert 15-9 og havde forinden vundet 15-2 og 15-12. Troshin blev endelig stoppet i semifinalen af sin landsmand Mylnikov og sluttede dermed som nummer tre.


Forinden havde Jonas fægtet et brag af en udslagningskamp imod amerikaneren Andrew Machovec som han vandt 15-13.
12. pladsen er sælig flot når man tager i betragtning at Jonas har et helt år mere som kadet. Både amerikaneren og russeren var højere og måske stærkere fysisk. Men Jonas' teknik og fægteviden resulterede i to super velfægtede eliminationskampe.

Jacob Brandt Lang, som også er fra Fægteklubben Trekanten, var også i ilden på kadet. I puljen vandt Jacob to kampe og skulle fægte sin første eliminationskamp imod Australieren Yves Fontaine som Jacob vandt 15-12. I top 64 kampen skulle Jacob også fægte imod Machovec fra USA. Det blev en hård kamp som amerikaneren vandt 15-11. Havde Jacob vundet skulle han havde mødt Jonas i top 32. Jacob slutter på 59. pladsen.

Maxim Valeur fra HFK fægtede også og sluttede som nummer 80.

På damefleuret havde Trekanten to piger med - Naja Vaaben og Alexandra Brondum. 
Alexandra var den der nåede længst idet hun kom forbi puljen med to sejre og skulle dermed fægte i top 128. Her mødte hun Violet Hull fra Australien, og det blev en meget tæt kamp hvor Alexandra førte 13-11. Desværre kom Australieren tilbage i kampen og vandt 15-14.
Naja kom ikke forbi puljen idet hun kun havde en sejr.
Alexandra og Naja slutter som henholdsvis nummer 65 og 78.

Sol Grum-Schwensen fra HFK blev nummer 70.

De næste der skal kæmpe ved VM er juniorfleuretdrengene. De skal fægte torsdag den 6. april og hold den 9. april. Du kan selvfølgelig følge resultaterne her på trekanten.org 

LINK - RESULTATER VM BULGARIEN 2017

Fægteklubben Trekanten
Ryparkens Idrætsanlæg
Lyngbyvej 104
2100 København Ø
Danmark

Telefon: +45 39 27 13 13
E-mail: Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.