Travl weekend slutter med 2 x bronze


Laeticia Jørgensen (nr. 2 fra højre) vinder bronze ved satellit world cuppen i Antalya

Weekenden den 19. - 20. oktober var en meget travl weekend for Fægteklubben Trekanten. Klubben havde fægtere tilmeldt tre store internationale begivenheder. Der blev kæmpet hårdt ved alle tre stævner, og ved to af dem vandt klubbens fægtere bronze med hjem.

Laeticia Jørgensen var i Antalya, Tyrkiet - hvor hun stillede op i en af sæsonens sidste satellit world cups. Her blev det til en flot 3. plads, efter at Laeticia havde kæmpet sig igennem en række neglebidende tætte kampe.

TOP 32 Laeticia Vs. Gunes (TUR) 15V - 13D TOP 16 Laeticia Vs. Boldor (ROU) 15V - 14D

TOP 8

Laeticia Vs. Rentier (NED) 15V - 11D


I semifinalen tabte Laeticia til tyrkeren Karamete 15-5. Resultatet styrker helt sikkert Laeticia op til at den normale world cup sæson starter op senere på året. Denne sæson er særligt krævende for alle seniorfægtere idet alle world cups og lign. stævner tæller med til OL kvalifikationen.

LINK - RESULTATER ANTALYA


I Grækenland var nogle af klubbens herrerkadetfleruetfægtere i kamp ved Cadet Circuit stævnet i Thessaloniki, Grækenland. Her kæmpede Jonas Karlsen sig helt til tops, og vandt også en flot bronzemedalje. Jonas var, ligesom Laeticia, ude i nogle spændene kampe, især top 16 kampen var en gyser.

TOP 64

Jonas Vs. Rosu (ROU) 15V - 5D

TOP 32

Jonas Vs. Mazlumoglu (TUR) 15V - 8D

TOP 16 Jonas Vs. Alkis (TUR) 15V - 14D

TOP 8 Jonas Vs. Skorka (HUN) 15V - 12D


Semifinalen tabte Jonas imod ungdoms OL fægteren Chen fra Taipei 15 - 10. Jonas' tredjeplads er til dato hans bedste resultat, og det bliver spændende at følge Jonas resten af sæsonen. Christtoffer Horn Nielsen blev nr. 37 og Thor Hundborg sluttede som nummer 105.

Søndag stillede de tre drenge op på hold. Her fægtede holdet super godt og sluttede på en samlet 10. plads.

LINK - RESULTATER THESSALONIKI



Jonas Karlsen (yderest til højre) vinder bronze i Thessaloniki


Weekendens største delegation var i Zagreb, hvor det danske junior og seniorfleuretlandshold var inviteret af det kroatiske forbund til at deltage i en uges træningslejr, som sluttede af med et satellit world cup lørdag.

Den bedste dansker blev Thomas Berg der desværre var snublende tæt på at komme i top 8, men måtte se sig slået 15-14 imod ukraineren Pogrebniak.

LINK - RESULTATER ZAGREB


Thomas Berg slutter som nummer 9 ved satellit world cuppen i Zagreb

Udover Thomas Berg var følgende fægtere også i kamp ved satellitten i Zagreb.

Alexander Tsoronis Jacob Brandt Lang

Maxim Valeur

Jonas Winterber-Poulsen

Christian Pors

Svante Dahlin