Så kan vi fægte igen!

Opdateret: juni 10


Kære medlemmer Så kan vi igen træne indendørs. Det er vi super glade for og vi glæder os enormt meget til at se jer alle tilbage på pisten igen. Der er dog en del nye retningslinjer som vi skal lære at træne efter i den kommende tid. Derfor er det vigtigt at du læser vores informationer grundigt igennem, inden du møder til træning.


Først og fremmest:

  1. Bliv hjemme hvis du føler dig syg – selv ved milde symptomer

  2. Vask og sprit dine hænder ofte – ikke mindst når du rører ved de fælles kontaktpunkter

  3. Hold afstand til hinanden, når I er i klubben – mindst 1 meter, når I ikke lige fægter

  4. Tænk i god hygiejne – host og nys i ærmet og del aldrig drikkedunk

Når du møder og forlader Trekanten Adgangsvejene i klubben er blevet ensrettet. Du bruger vores normale indgang, når du kommer. Her vil du blev ledt forbi en håndvask/håndsprits-station, hvor du ALTID skal rengøre dine hænder, inden du fortsætter videre ind i klubben.

Når du forlader klubben igen, så foregår det via udgangen til terrassen.

Indtil videre åbner vi kun fægtesalen og foyeren Det betyder, at der endnu ikke er adgang til vores opholdsarealer i køkkenet og loungeområdet, og at trænerrummet KUN må bruges af trænerne. Mødelokalet kan man få særlig tilladelse til at bruge, hvis man har behov. Værkstedet må bruges af én person ad gangen.

Åbning af styrketræningslokalet kræver særlig planlægning, så det åbner vi først lidt senere. Vi er i gang med at lave retningslinjer, og målet er at komme i gang med styrketræningen, så snart det er muligt. Bemærk at Najas styrkehold om torsdagen træner udendørs.

Omklædningsrummene er lukkede – men toiletterne er åbne I Københavns Kommune er omklædningsrummene indtil videre stadig lukkede, så du skal ligesom hidtil møde omklædt til træning. Til gengæld er toiletterne blevet åbnet igen.

Opvarmning og fysisk træning foregår stadig oftest udendørs For at minimere risikoen for smittespredning foregår opvarmningen og den fysiske træning stadig udendørs så ofte som vejret tillader det. Du skal derfor stadig tage træningstøj på, der passer til vejret – og husk de udendørs sko!


Under træning De ansvarlige trænere vil arrangere træningen, så vi altid overholder standarden for minimums afstand, når vi ikke lige fægter. Der er ikke kropskontakt under opvarmning, fysisk træning og benarbejde, og vi vil i den næste tid bruge så lidt fællesudstyr (bolde og lignende) som muligt. På den måde minimerer vi de fælles kontaktflader.

Du skal altid bruge dit eget udstyr. Hvis du mangler udstyr, kan du leje det af klubben. Du skal her i starten tage dit udstyr med hjem – kun din maske og dit våben må være i klubben. Vi arbejder på en løsning hvor du kan lade dit udstyr blive i klubben, men den har vi ikke klar i starten af genåbningen.

Husk god håndhygiejne under hele træningen.

I Trekanten holder vi den gode stil og holder afstand Under fægtningen er sporadisk kropskontakt tilladt, og det er helt i overensstemmelse med myndighedernes retningslinjer.

Men når vi ikke fægter, skal vi holde en god social afstand til hinanden. Man må ikke stå i en klump og holde pause og fysisk kontakt skal undgås. Trænerne skal nok hjælpe med at huske på det.

Efter træning Når træningen er slut, skal man ligesom hidtil pakke sammen og forlade fægteklubben. Husk at tage dit udstyr med hjem. Våben og masker kan blive i Trekanten. Vi må desværre endnu ikke hænge ud sammen i klubben før eller efter træning.

Københavns Kommune har nogle ret skrappe krav til rengøringen i genåbningsfasen. Det betyder at vi efter hver træning skal gøre salen ren igen. Vi bliver derfor nødt til at hjælpe hinanden med at rengøre salen. Vi stopper derfor lidt før end vi plejer, så alle lige kan give et nap med.

De ansvarlige trænere sørger for at lede og fordele rengøringen. Hvis alle er hjælpsomme, tager det sikkert kun få minutter.

Nye træningstidspunkter På grund af rengøringen mellem holdene og for at få det ene hold ud inden det næste kommer bliver vi nødt til at lave lidt ændringer i forhold til de normale træningstidspunkter. Derfor kommer vores træningstider i resten af sæsonen til at se sådan her ud:

MANDAG

  • Voksenbegynderhold, kl. 17.30-19.00

  • Voksenhold, øvede, kl. 19.15-21.15

  • B&U-hold i DGI-Byen: DGI-byen er desværre endnu ikke blevet åbnet. Indtil den åbner, træner I derfor som hidtil på søndagsholdet kl. 11 eller på et andet hold efter aftale med Malte.

TIRSDAG

  • B&U talent, kl. 16.00-18.30

  • Talent/elite, kl. 18.45-21.15

ONSDAG

  • Veteranfægtning kl. 10:00-12:00

  • B&U talent, kl. 16.00-18.00

  • Talent/elite, kl. 18.15-20.45

TORSDAG

  • B&U-kårde, kl. 16.00-18.00

  • Voksenhold, øvede, kl. 18.15-20.45

  • Styrketræning for talentholdet med Naja Vaaben (udendørs), kl. 18.15-19.30

FREDAG

  • B&U talent, kl. 16.00-18.00

  • Talent/elite, kl. 18.15 til ca. 21.00

LØRDAG

  • FRI

SØNDAG

  • Familiefægtning, kl. 10.00-11.00

  • B&U-hold (søndagshold + DGI-hold), kl. 11.15-12.45

  • Talent/elite, kl. 13.00-15.00

Klubbens COVID-19 information Du vil altid kunne finde klubbens samlede dokumenter og meget mere på:

www.trekanten.org/covid19

Danmarks Idrætsforbunds og DGI’s nye retningslinjer Hvis du gerne vil læse alle nye retningslinjer for indendørs træning, så kan du se dem her:

https://www.dif.dk/da/forening/raad-og-viden-om-idraetsudvikling/corona

FACEBOOK

Sådan finder du din Facebookgruppe…

Vi bruger Facebook som platform for kommunikationen i Trekanten.

Derfor er det en god ide at finde og blive medlem af den gruppe, som du hører til i. Her har du en oversigt over grupperne:

FKT B&U – søndag For fægterne på Familiefægtning og søndags B&U-holdet

FKT B&U – DGI-byen For fægterne på B&U-holdet i DGI-byen

FKT B&U Kårde – Torsdag For fægterne på B&U-holdet på kårde i Ryparken kl. 16-18

FKT B&U – forældre For B&U-talentholdet og dem, der fægter B&U-stævner

FKT Monday/Thursday For voksenholdene om aftenen mandag og torsdag

FKT Adult Beginner For voksenbegynderholdet om mandagen kl. 17.30-19

Olympisk Kraftcenter Lukket gruppe for klubbens elitefægtere

Hvis du er i tvivl om, hvor du hører til, så skriv til Malte på mtm@trekanten.org.