Hård start for Trekanten-fægtere


Laeticia Jørgensen (Foto: Bizzi team)

Det var en hård stævne opstart som de danske og svenske fægtere fra Fægteklubben Trekanten, oplevede ved fleuret Grand Prix stævnet i Doha. Trekanten havde tre fægtere ved stævnet. Alexander Tsoronis, Laeticia Jørgensen og Svante Dahlin (stiller op for Sverige). Af de tre var det kun Alexander der gik videre til udslagningskampene, men her tabte Alexander sin første kamp, og dermed gik ingen videre til anden dagen. Det positive som fægterne tager med hjem, er at der mærkes fremgang på deres fysiske form, og flere aktioner peger i en lovede retning i forhold til fægternes tekniske udvikling. Ellers var der forståligt nok, ikke den store begejstring at spore hos Trekanten-fægterne i denne omgang.

Grand Prix stævnet er det første fleuretstævne, og samtidig det sidste af tre FIE stævner afholdt over de sidste tre weekender. Først var det sabel i Budapest, dernæst kårde i Kazan med dansk deltagelse og nu i Doha på fleuret. Alle tre stævner er erstatningsstævner for de tre OL kvalifiaktionsstævner der blev aflyst i foråret 2020 pga. af den første Covid-19 bølge.

Stævnet blev afholdt under strenge Covid-19 regler, der nok kun blev endnu strengere efter et støre corona-udbrud under sabelstævnet. Alle skulle bære maske og måtte kun tage den af under kampe eller ved indtagelse af mad og drikke. Trænerne skulle ydermere bære visir under eliminationskampene. Hertil kom konstant påmindelser om at holde afstand og meget andet... Der var utvivlsomt en nervøs stemning under Grand Prix stævnet. Mange havde ikke fægtet et stævne i over et år. Flere havde været underlagt utilstrækkelig træning, andre var overforberedte osv osv.. Så det var et Grand Prix med mange overraskelser, hvor topnavne blev slået ud tidligt og kampe der skulle være sikre hurtigt endte som gysere. Stævnet er ikke slut i skrivende stund. Men du kan følge det ved at bruge linket nedeunder og ellers gå ind på FIE Channel på YouTube.

Seniorfægternes næste internationale stævne bliver OL Zone kvalifikationsstævnet i Madrid i midt April og derefter EM i Plovdiv i midten af juni.

LINK - LIVE RESULTS

LINK - FIE CHANNEL


Svante Dahlin (Foto: Bizzi Team)

Stemningsbillede fra GP Qatar. Bemærk Alexander Tsoronis i baggrunden (Foto: Bizzi Team)