Følg med i senior VM 2019


Sommeren 2019 byder ikke kun på Tour de France, fra og med mandag den 15. juli klokken 09:00 skydes senior VM 2019 i gang. Det er starten på 10 dages fægtning i Budapest, hvor verdens absolut bedste fægtere skal kæmpe om de vigtige world cup points der i år tæller med til OL kvalifikationen. Man vil derfor nok se mange gode velfægtede kampe, men nok også mange nervøse situationer der kan overraske alle.

Du vil som altid kunne følge det danske hold ved VM på siden her. Især vil vi skrive om fleuretholdet, da alle fleuretfægtere ved VM kommer fra Fægteklubben Trekanten. Men vi vil selvfølgelig også komme med updates på kårdeholdets præstationer og andre historier fra VM. Længere nede kan du se hvem der deltager fra Trekanten. Du vil også kunne finde mere viden om hvordan man kan følge VM tæt.


Fægterne fra Fægtklubben Trekanten ved dette års VM er:

INDIVIDUEL FLEURET:

- Thomas Berg

- Alexander Tsoronis

- Conrad Kongstad

- Emil Andersen


HOLD FLEURET

- Thomas Berg

- Alexander Tsoronis

- Conrad Kongstad

- Maxim Valeur



Der er flere måder du kan følge VM på. Her følger et overblik:


1. LIVE RESULTS

Her vil du kunne følge kampene, resultaterne i real-time - og se tableauet og hvordan stævnet ellers udvikler sig. Kan også bruges hvis du har dårlig netforbindelse og ikke kan streame fra Youtube og Eurosport.


2. LIVE STREAM

FIEs Youtube kanal sender hver dag fra VM. Man kan ikke følge alle piste. Men de farvede piste vil du altid kunne følge med på og det betyder at alle kampe i top 64 kan følges live, og ofte med kommentator på. Kameraene vil som reglen også være tændt under puljerne. Men kameraet følger ikke fægterne og det er uden kommentator.

En god strategi er at bruge "Live results" til at se hvilken pist dine favorit fægtere skal fægte på, og så ved du hvilken pist du skal lede efter under "Live stream".


3. EUROSPORT

Her vil du kunne følge de fleste semifinaler og finaler med dansk kommentator. Det er Knud Skadborg fra Rudserdal Fægteklub der lægger stemme og viden til. Der vil nok også være mulighed for at sende spørgsmål til Knud. Proceduren er ikke helt kendt, men vi er blevet lovet at der kommer mere info herom.

Her ser du sendetiderne og hvilken Eurosport kanal du skal klikke ind på.


Torsdag 18 juli

klokken 18:30 til 21:15 - dame kårde og herrer sabel

EUROSPORT 1


Fredag 19 juli

18:00 til 20:15 - herrer kårde (dansk deltagelse) og dame fleuret

EUROSPORT 1


Lørdag 20 juli

17:50 til 20:15 - dame sabel og herrer fleuret (dansk deltagelse)

EUROSPORT 1


Søndag 21 juli

16:20 - 19:40

22:30 til 01:25 - dame kårde hold og herrer sabel hold

EUROSPORT 1


Mandag 22. juli

15:50 til 20:00 - dame fleuret hold og herrer kårde hold (dansk deltagelse)

EUROSPORT 1


Tirsdag 23. juli

15:40 til 19:50 - dame sabel hold og herrer fleuret hold (dansk deltagelse)

EUROSPORT 2