Dansk junior når længst ved senior World Cup i St. Petersburg


Jonas Winterberg-Poulsen (Foto: Bizzi team)

Jonas Winterberg-Poulsen kan allerede se tilbage på en flot 2018-2019 sæson. En sæson hvor det blandt andet er blevet til en bronzemedalje ved Ungdoms OL i Buenos Aires og en top 8 ved junior world cuppen i Aix-en-Provence. Men Jonas kunne ved sæsonens sidste stævne også skrive en flot top 64 ved senior World Cuppen i St. Petersburg på listen over fine resultater. Jonas vandt alle kampe i sin pulje og strøg videre til anden dagen uden at skulle fægte eliminationskampe. Det samme gjorde Jonas' holdkammerat Thomas Berg. Thomas havde dog en sejr mindre og var ranket 16 sammen med den franske fægter Jeremy Cadot. Det betød at de skulle fægte en sjælden "match de barrage" om at blive nummer 16 og dermed gå videre til anden dagen. Denne kamp vandt Thomas 5-1, og blev dermed også fri for at fægte eliminationskampe fredag. Thomas skulle møde den selv samme Cadot en gang mere lørdag morgen. Det blev til en lang og spænende kamp, hvor Thomas kom stærkt tilbage i slutningen af kampen. Franskmanden modstod desværre Thomas' hårde pres og kampen sluttede 15-13 til Cadot. Jonas fægtede præcis samtidigt med Thomas og mødte Danni Dosa fra Ungarn. Kampen var meget tæt ved starten på anden runde, hvor scoren var 10-9 til ungaren. Dosa kom dog stærkt fra start og vandt kampen 15-10.

Alexander Tsoronis, Conrad Kongstad og Maxim Valeur skulle alle fægte eliminationskampe fredag. Især Maxim kom ud i en gyser af en kamp imod den rutinerede franske fægter Erwann Auclin. Kampen var meget tæt til 12-12, hvor det så til sidst lykkes Auclin at sætte de sidste tre touche og vandt 15-12.

Conrad vandt en tæt kamp over Felipe Alvear fra Chile, men tabte den næste stort imod Luka Gaganidze fra Georgien. Gaganidze skulle senere vise sig at være i totalt hopla ved dette World Cup, idet han inden Conrad havde vundet over Heiwei Chen fra Kina og efter Conrad gik han videre og vandt over verdensranglistens nummer 2, briten Richard Kruse 15-12. Alexander Tsoronis havde hele dagen svært ved at finde sin bedste fægtning frem, og måtte se sig slået i første eliminationskamp imod amerikaneren Adam Mathieu.


Det er første gang at to danske fægtere går direkte videre til top 64 fra puljen ved ét senior World Cup. Det er også første gang at en første-års junior kommer i top 64. Så det gør netop dette World Cup til noget ganske særligt for det danske landshold.


I morgen skal de danske seniorfægtere fægte hold. Det er sidste holdtunering inden EM og VM senere på året. Danmark skal møde Ungarn i første kamp i top 32.


Du kan følge holdet ved at klikke på de to links nedeunder:

LINK - LIVE RESULTATER ST. PETERSBURG 2019 LINK - LIVE STREAM ST. PETERSBURG 2019