CORONAVIRUS - STATUS 15. APRIL 2020


Kære medlemmer i Trekanten

På grund af Corona-situationen aflyses al træning og alle aktiviteter i klubben indtil d. 10. maj


Vi følger regeringens anbefalinger og har lukket ned for holdtræning, fysisk træning, individuelle lektioner og alle typer aktiviteter i klubben indtil foreløbig d. 10. maj. Nedlukningen gælder både Ryparken, DGI-byen og morgentræningen.

Vi har nu lavet et særligt site på hjemmesiden, hvor I løbende kan holde jer orienteret om Corona-situationens betydning for klublivet. Det er også her, I kan hente programmer og inspiration til hjemmetræning, hvis I ikke finder den direkte på Facebook.

Danmarks Idræts Forbund har oplyst, at de arbejder på, at der inden for en kortere tidshorisont kan åbnes op for, at der kan trænes udendørs i små grupper og uden nogen form for kropskontakt. Vi følger udviklingen tæt, og er klar til at tilbyde træning, så snart der måtte åbne sig en mulighed – naturligvis under hensyntagen til regeringens retningslinjer.

Hold ud og pas godt på hinanden i denne usædvanlige tid.

Vi glæder os, til vi kan åbne for klubbens aktiviteter igen.

Mange hilsner

Trekantens Bestyrelse