Om Fægteklubben Trekanten

Klubbens bestyrelse vælges på generalforsamlingen, som afholdes hvert år i april eller maj. Bestyrelsen består 7 ordinære medlemmer, som vælges for to år af gangen. I de ulige år afgår fire af medlemmerne i de lige afgår de 3 øvrige. Straks efter generalforsamlingen træder bestyrelsen sammen og konstituerer sig med en formand, en næstformand samt en kasserer.

Kaptajnen og hans klub

Fægteklubben Trekanten blev stiftet den 16. marts 1929 af kaptajn og fægtemester S.C. Olsen. Der var blevet egnede fægtelokaler ledige St. Kongensgade 27 og han besluttede sammen med en gruppe fægtere at stifte den nye Københavnske fægteklub, som fik navnet Trekanten, formodentlig for at symbolisere at der blev fægtet på alle tre våben: kårde, sabel og fleuret.
Børnene var klubbens fremtid og derfor startede kaptajnen efter kort tid en særlig børnesektion, som fik navnet MARCHEZ. Den havde sin egen bestyrelse bestående af tre børn, der blev udvalgt af kaptajnen selv.

Den militære æra er slut

Efter kaptajnens død i 1979 måtte klubben flytte og fik tilbudt en barak på Østerbrogades kaserne mod, at klubben selv istandsatte lokalerne til fægtning. Unge engagerede fægtere der selv havde fået deres fægtemæssige uddannelse hos kaptajnen videreførte hans arbejde.
Det blev gjort ud fra den overbevisning at alle børn har et potentiale og at de erfarne fægtere hjælper med at få udviklet det så meget som børnenes lyst og evner tillader.
Forsvaret var i mellemtiden ophørt med at uddanne fægtemestre, så danske klubber er nu nødt til at rekruttere fægtemestre fra udlandet. I 80’erne ansatte Dansk Fægte-Forbund en polsk fægtemester, der fordelte sin undervisning blandt de københavnske klubber.
De frivillige instruktører fortsatte med at bygge det sociale og tekniske grundlag for at fægterne kunne få indfriet deres mål og drømme.
For mange af disse unge blev fægtningen en central del af deres liv. Dan Dansk Fægte-Forbund i 1992 søsatte et fleuret-eliteprojekt i samarbejde med Team Danmark, var så godt som alle de unge fægtere fra Trekanten.
I 1992 blev kasernen solgt og klubben måtte igen på jagt efter nye lokaler. Inden nye lokaler var fundet brændte klubhuset på kasernen, så klubben måtte skaffe sig nyt tag over hovedet meget hurtigt. Det blev til et dyrt lejemål i Århusgade på Østerbro, hvor klubben også her selv indrettede rummet til fægtning.

Nordens første fægtecenter

Lokalerne i Århusgade blev i løbet af få år for små til at kunne rumme de næsten 220 medlemmer, som klubben i 1999 kunne indbyde til 70-årsfest. Årene forinden havde klubben gennem en målrettet indsats videreført og udviklet de værdier der gjorde klubben til noget særligt.
Klubben måtte have nye lokaler og igennem 4 år var der ikke det sted i byen og det ledige lokale, der ikke have fået en henvendelse fra Fægteklubben Trekanten: Maskinværkstedet i Elmegade, Søpavillonen, Færgen Sjælland og mange flere.
Alle steder blev forsøgt gjort anvendeligt til fægteaktivitet, men strande enten på lokal borgermodstand eller en økonomi som selv en storklub ikke kunne magte.
Til sidst trådte Københavns Kommune i karakter og lod opfører Nordens Første egentlige fægtehal – som samtidig blev en af de smukkeste fægtesale i Europa.

Trekanten i dag

Klubbens fundament bygger på en stor og fast bredde af vedholdende fægtere – unge som gamle. Bredden er fødestedet for de mange gode fægteatleter, men også den rygrad, som i svære tider har reddet klubben.
Trekantens elite har ligeledes en betydelig rolle i klubben og kombinationen mellem elite- og breddefægtning giver en social og sportslig helhed.
Alle klubbens resultater, på og udenfor pisten, er en kollektiv og solidarisk proces, hvor alle medlemmer spiller en rolle.
Vores tankemåde er at: Det tager en hel klub at skabe en mester.
I Trekanten oplever man derfor hurtigt at begyndere, forældre, ledelse, elite, fægtere, trænere samt venner af klubben bliver til en enhed, som sammen opnår resultater og udvikler klubbens målsætninger.