
Åbent hus
For både børn og voksne
Vi holder Åbent Hus for alle – børn, unge og voksne – der gerne vil prøve at fægte.
Bare mød op. Der er ingen forudgående tilmelding.
Prøv familiefægtning
I Trekanten har vi familiefægtning for de alleryngste på 4-6 år, hvor dit barn sammen med dig træner motorik, koordination, fægter og leger sig ind i fægtningens verden. Vi fægter med bløde våben, så alle kan være med. Kom forbi og prøv, om det er noget for jer. Kontakt: lene.jensen@trekanten.org.
Gratis prøvetime for voksne
Vi har tre gange om året et 12-ugers introkursus for voksne, der gerne vil lære at fægte.
I starten af hvert kursus holdes en gratis prøvetime. Her kan du teste, om fægtning er dig, inden du melder dig på introkurset. Skriv til lene.jensen@trekanten.org og meld dig til gratis prøvetime.
Dato og tid: August, november og marts. Datoer følger.
Sted: Ryparkens Idrætsanlæg, Lyngbyvej 110 (fægtesalen ligger i den bagerste hal)
Påklædning: T-shirt, lange træningsbukser, indendørs sko
Husk: Drikkedunk!
